Sommerlejr 2008….. og ’09

Jeg har en del mål med mig selv, ligefra mere disiplin til større kropskontrol - så jeg har brug for udfordringer dagligt. Jeg kunne godt tænke mig at blive sortbælte. For er sikker på at mange af de ting jeg søger kommer gennem den træning som man skal gennemgå for at komme der til.

Men det ville være spild af tid og resurser, at begynde, men ikke at afslutte. Så hvilken bedre måde at tage nogle skridt frem af end at tage på sommerlejr. Der følger megen udfordringen med i den daglige karatetræning, men det er nogle timer om ugen, og at tage med på en sommerlejr er 24 timer i døgnet.

På sidste års lejr havde jeg sat mig de mål, at arbejde mentalt med mig selv. Og til at starte med, synes jeg det gik godt. Humøret var højt, det var nyt, det var spændende. Men undervejs må jeg indrømme, at jeg faldt af hesten. Det krævede en del arbejde og jeg havde ikke regnet med, at blive så øm i kroppen, som jeg gjorde. Plus, at en mindre knæskade ikke forbedrede på den mentale side. Jeg blev frustreret over ikke, at kunne graduere.

Men på den anden side så er det nogle fantastiske mennesker og instruktører der er med. Lejren var en rigtig god måde at lære mine trænings kammerater bedre at kende på og ikke mindst mig selv. Jeg har lært en del om vigtigheden i samarbejde og hvor meget energi et godt sammenhold giver.
Der er samtidig tid til sjov med forskellige og kreative konkurrencer, som præger lejren hver aften.

Så på trods af min nedtur med knæet, så har jeg lært mere om mig selv end jeg turde håbe på og erkendt, at jeg ikke kender mine styrker og svagheder så godt som jeg troede jeg gjorde.

Der er nu næsten gået 1 år siden min første sommerlejr og den anden nærmer sig med hastige skridt. Så det er op på hesten igen! Mine mål er stort set de samme som sidst, en selvudvikling har ingen ende, men denne her gang regner jeg med at graduere!

Andrea Milosevic 23 år. – 8. KYU