Målsætning - Karate - Junior

Seriøs, seriøsitet og et godt grin er kendetegnet for vores juniorhold. Der er plads til alle drenge og piger uanset om man er til turneringskamp eller om man vil have en sjov og alsidig motionsform eller vil have effektiv selvforsvar baseret på grundprincipper fra den stærkeste karatestilart – Kyokushin.

Undervisningen er baseret på at hele kroppen skal trænes på en sund og opbyggende måde samt at det er ok at udfordre psyken af og til. Måske kan du mere end du selv går og tror? I træningen er der rig mulighed for at alle kan teste og styrke deres evner som teamplayer og som individualist. Ønsker du at teste dit konkurrencegen, er der flere niveauer i form af turneringer både indland og udland.

Brug fritiden fornuftig i en sport hvor instruktørerne er seriøse samt veluddannede. Er du til action, udfordringer og godt sammenhold - så finder du det her.