Instruktør - Karate - Junior

Ansvarshavende instruktør for vores Juniores, er den rutinerede SHIHAN Christa Koldin - født 1965 og 5. DAN.

Siden 1991 - hvor hun selv opnåede at blive gradueret 1.DAN (første sorte bælte) - har hun videreudviklet karateundervisningen for skolens juniores, hvor mange er startet som Børn. "Det kræver, at man som instruktør hele tiden doserer den rigtige mængde af repetition og ny læring samt har den rette forståelse for, at afbalancere forventninger til hver enkel elev og til holdet som helhed", siger Christa. "Men kan man det, fortsætter hun - "så har man mulighed for, at opleve en gruppe unge mennesker, der hver især udvikler deres kompetencer og sammen udvikler et meget stærkt sammenhold". Udover at undervise i karate, har Christa ligeledes stor og alsidig undervisningserfaring indenfor den traditionelle motion fitness og aerobic. 

Et andet stærkt instruktørkort, er Sensei Barakat Ali, født 1985 og 3.DAN.  Barakat startede til karate i 1999 og er netop blevet færdiguddannet biokemiker. Den garvede Senpai Lars Erik Larsen, født 1964 og 1.DAN, er ligeledes at finde blandt instruktørteamet for juniorerne. Derudover har eleverne stor glæde af gæsteinstruktørerne; Senpai Camilla P. Bender, født 1988 og 1.DAN. Til dagligt arbejder hun indenfor HR og sidst Senpai Sean Coogan født 1989 som kun var 9 år gammel, da han startede til karate. Sean er  1. DAN og journaliststuderende på RUC.  Sensei Barakat og de to gæsteinstruktører er desuden på landsholdets liste over pokaltagere ved internationale turneringer.