Målsætning - Karate - Senior

Har du nået en moden alder og drømt om karate, men aldrig fået det prøvet? – så husk, du er aldrig for gammel til at starte!

Karate indeholder mange elementer som er vigtige for vedligeholdelsen af kroppen; styrke-udholdenhed, at pulsen kommer i vejret, smidighed og ikke mindst balance. Disse elementer indgår i den ordinære træning kombineret med meditation. 

Undervisningen tilrettelægges ud fra den enkeltes niveau, så alle kan følge med i deres tempo og med hensyntagen til kroppens alder og kunnen. Har du således problemer med ryggen, knæene eller lignende er dette ikke en hindring i at træne karate – ”Du træner ikke for at blive ung, men for at blive gammel”

Tider - Karate - Senior

KARATE 50+
Tirsdag kl. 17.30-18.45
Torsdag kl. 17.30-18.45

FIGHTCLASS

Lørdag kl. 10.00-11.30

Holdene er åbne for nye elever
Spar tid og udfyld oprettelsesblanketten inden Du/I møder op.

TRÆNINGSTØJ
Det er let, at komme i gang med karatetræningen hos os. En T-shirt og et par løse korte eller lange træningsbukser, er fint at starte i. I vores reception kan købes karatedragt af god kvalitet samt andet relevant udstyr.

Aktiviteter - Senior

Inklusiv i Seniores Karatekontingent, kan medlemmerne ligeledes benytte styrkelokalet* indenfor åbningstiden. 

Der bliver desuden afholdt kurser, træningslejr, turneringer mm. i løbet af året. Ved disse arrangementer vil der typisk være et tilmeldingsgebyr.

Priser og Oprettelse - Karate - Senior

OPRETTELSE AF MEDLEMSSKAB

Få en intro time for kr. 40,-
Eller en intro mdr. inkl. magnetkort for 
kr. 200,- (nyt magnetkort ved bortkomst kr. 100,-)

Du finder en oprettelsesblanket her - det vil spare tid hvis den udfyldes inden man møder op til sin undervisning, 
da der ofte er travlt i receptionen. Medbring dit sygesikringsbevis, da det gør processen nemmere.

NETVÆRK

Alle medlemmers grader bliver registrerede i Dansk Karate Organisation. Se evt. dko-karate.dk. Dette kræver et medlemsskab i organisationen hvilket koster 150 kr. Dette dækker registrering både nationalt samt internationalemedlemskab i So-Kyokushin - som er den internationale organisation i Japan. Se evt. sokyokushin.com

DKO udsteder ligeledes et personligt gradueringspas, som bruges ved gradueringer (bælteprøver). 
Mistes dette koster et nyt 100 kr. Medlemskabet i DKO skal oprettes inden din første graduering. 
Dette sker i vores reception.

Instruktør - Karate - Senior

Vores chefinstruktør SHIHAN Humberto G. Budtz - 8. DAN - er blandt verdens højst graduerede og mest erfarne undervisere i Kyokushin Karate.
Vores Ansvarshavendeinstruktør er SHIHAN Christa R. Koldin - 6. DAN - som er verdens højest graduerede kvinde i Kyokushin Karate.

SHIHAN Budtz startede sin karatekarriere i 1973 og var bl.a. bosat i Japan 1983 – 1985 hvor han dagligt trænede i Honbu, ledet af Sosai Oyama. Sidenhen er det blevet til mere end 50 rejser til Japan i forbindelse med internationale møder, turneringer, lejre og seminare. 
Kendetegnede for SHIHAN, er hans evne til, at udvikle og styrke - det stærke konceptet: Kyokushin. Gennem årene har mange af hans elever stået på sejrspodiet - både internationalt og nationalt.