Målsætning - Effektiv og målrettet motion i godt fællesskab

Mind to Muscle 40 min.
Hvad er det, som gør Kyokushin Sortbælter stærke?
Kyokushin karate er verdens hårdeste karatestilart hvis vi retter blikket mod turneringskamp. En kampsport, der kan gå to veje for karateudøveren: succes eller det modsatte. Og hvad er så succeskriteriet? For os på Den Danske Karateskole handler det ganske enkelt om, at minimere skade og optimere mulighed. 

Træningskonceptet Mind to Muscle går i al sin simpelhed ud på, at træne kroppen så målrettet som muligt. Konceptet er udarbejdet af erfarne turneringskæmpere blandt andre SENSEI Christina Nielsen, som har flere internationale placeringer bag sig; herunder Europamester og nr. 3. ved Kyokushin Fuldkontakt VM. Udover at være erfaren turneringskæmper er Christina uddannet fysioterapeut og har en bred erfaring med bl.a. genoptræning via sit arbejde. En anden konceptudvikler er SHIHAN Christa Koldin, som ligeledes har en international karatekarriere bag sig, blandt andet nr. 2. ved Kyokushin KATA VM. KATA er den tekniske gren af Kyokushin systemet. Derudover trænede Christa sig op til graden 5. DAN som 46 årig. Et koncentreret træningsforløbet på 14 måneder med ét formål; at minimere skader og optimere muligheden for succes.

De to sortbælter har gennem deres lange karatekarriere været omgivet af erfarne teams, ledet af SHIHAN Budtz, som med over 40 års BUDO erfaring tæller blandt eliten af Kyokushin sværvægtere på verdensplan.

Essensen af Mind to Muscle er enkle og effektive træningsprincipper, hvor alle kan være med. Det er IKKE karateundervisning, der er INGEN sparringskamp. Træningen er skruet sammen så alle kan få træningsudbytte, uanset om du allerede er i form eller har nul som træningsudgangspunkt. 45 min. med stabiliseringsøvelser og meget fokus på maveøvelser, dynamiske styrkeøvelser samt kredsløbstræning. Der er grundig instruktion på disse hold.

Kick Box Motion 60 min.
Vores KBM hold ligner Mind to Muscle, men har en varighed på 60 min. Det er IKKE karateundervisning - dog er en del af øvelserne med træningspartner. Der kan forekomme træning med spark, som det fremgår af navnet. Disse hold har ikke megen instruktion. Træningen er for alle, der gerne bare vil tonse derudaf.

BodyGuard Motion 80 min.
Vil du gerne have allround træning med grundig instruktion, så er det her. Der er Steptræning som opvarmning, så det betyder at du skal kunne koordinere. Undervisningen er på 80 min. med fokus på at nå hele vejen rundt inklusiv kredsløbstræning. Gennemsnitsalderen på disse hold er Primetime; 50+ 
(Desværre er der pt. lukket for tilgang på disse hold. Vi henviser til Mind to Muscle)

Vi har fine omklædning- og badefaciliteter. Medbring et par korte/lange træningsbukser, en T-shirt og vi anbefaler, at du også har en drikkedunk med. Velkommen.